Ny digtsamling af Kim Skotte


Fjerne rejsende
et flys flænge i himlen
lydløs ravage

 

En bog hvor det dybsindige bogstaveligt talt står side om side med det hverdagsagtige,
og det universelle side om side med det lokale ikke mindst observeret gennem et vindue
i Ryesgade på Nørrebro og i en kolonihave på Amager.

”I stedet for digte med tilløb og dybdeløb fik jeg lyst til at skrive en slags sansedagbog.
En registrant. En fortælling om et år. Et år uden fokus på særlige begivenheder. Uden
politik og personlige kriser. Mit år og alligevel ikke mit år. Et år, som måske takket være
haikuformens begrænsninger ville blive et år, som alle og enhver ville kunne spejle sig i.”
(Efterord, s. 416)

Læs omtale af '365 - et år i haiku' i Politiken
 

365 – et år i haiku
424 sider. Hæftet.
ISBN: 978-87-92976-41-3

Køb digtsamlingen her

 

Om forfatteren:

Kim Skotte (1957) er digter og kulturskribent.
Skotte debuterede i 1982 med Den urimelige hastighed med hvilken tog skiller elskende.
Hans fjerde digtsamling Sensei forlader forstaden kom i 2005.
Kim Skotte begyndte i de tidlige 1980’ere som musikanmelder på det hedengangne MM
og har siden 1986 været kulturskribent i dagspressen. Siden 1997 har han anmeldt film,
musik og litteratur på Politiken, hvor han også har titel af filmredaktør.