33

33

Forhandler
Forlaget Republik
Normalpris
199,00 kr.
Udsalgspris
199,00 kr.
Pris pr. stk.
pr. 
Inklusive moms.

Dette er en usædvanlig kærlighedshistorie om en kvinde, to mænd og et barn. K. har en lungesygdom og arbejder som matematiklærer. Den ene store kærlighed i hendes liv er Ferdinand som har begået selvmord, men stadig dukker op og snakker med hende. Den anden store kærlighed er ireren Samuel som skriver romaner og drømmer om at forbedre sit cricketslag. Og så giver K. liv til det lille barn, Maeve.

33 er en mirakuløs roman om øjeblikkene hvor alt bliver helt anderledes. Hvordan kan man vove at falde når man ikke ved om der er nogen til at gribe.

Oversat af François-Eric Grodin

 

ANMELDELSER: 

"Skomsvold leger og eksperimenterer med formen i denne roman, hvor hovedpersonen ganske vist er matematiker, men hvor to plus to ikke nødvendigvis giver fire, og hvor et barn ikke nødvendigvis er et barn. Er man til eksperimenterende romaner er ‘33’ altså et godt, nyt og norsk bud."
Ann Luther Petersen, Litteratursiden.dk

”Skomsvold skriver en helt særegen sort og galgenhumoristisk, anarkistisk surreal prosa, hvor man aldrig rigtig ved, hvor grænserne mellem realitet og irealitet går, en fantasi tager den næste og så fremdeles, indtil det hele med et smæk vender igen.”
Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad

"Man skal være en opmærksom og tålmodig læser – det skylder man sig selv og bogen. Omvendt er den et godt bud til en kræsen læser, der ikke lader sig nøje med en letlæst kærlighedshistorie, hvor alle får hinanden til sidst."
Jane Andersen, bogblogger.dk

"Hun kan faktisk skrive, så englene synger.
Ib Ahnfeldt, god-bog.dk

"Hvor mange af hendes landsmænd finder inspiration i Nordens litteratur, synes Skomsvold at have set ud i Europa, mod penne, som skriver med mørke og absurdisme. Måske endda mod mestre som Samuel Beckett, Franz Kafka og Thomas Bernhard."
Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske ★★★★

”Når den [poesien] er stærkest, er den langt fra Loe og langt fra klicheen. Humoren er sortere, sorgen er dybere, poesien finere og håbet mere trodsigt.”
Lilian Munk Rösing, Politiken ★★★★