Betty hader at lave mad, kan ikke kommunikere med sin mor, og så er hun bange for at rende ind i farlige dyr. Hun går kun i sneakers, elsker amerikanske tv-serier, sit garderobeskab og belgisk chokolade (med måde). Hendes bedste venner er Juna og Jasmin oppe på fjerde – og hendes bror, Bastian, selvfølgelig.
De er pseudotvillinger og pot og pande. Næsten. For der er ting, Betty ikke fortæller, og det er ikke, fordi hun vil lyve for ham. Hun vil bare gerne have noget, der er hendes eget. Noget, hvor hun kan være den Betty, hun selv synes, hun er.
Men hun glemmer, at selv det, man fortier, har et ekko …
ANMELDELSER:
"Overrumplende skøn."
★★★★★ Berlingske