Da hun var sytten, løb hun forrest og længst og var ikke til at stoppe, men så stoppede alt op. Kjersti skulle egentligt læse til ingeniør, men ligger i stedet på plejehjem. Hun hører en gammel dame dø på den anden side af væggen. Kæresten orker ikke at bære hende længere. Kjersti tænker, at hvis hun kan overkomme at skrive en roman, vil hun føle sig som menneske igen. For en roman må være skrevet af et menneske. Hun begynder at skrive på gule post-it-sedler, som hun klistrer op på væggen over sengen.
Monstermenneske dykker ned i det syge, det grimme, det smukke, det selvransagende og det sårbare med tankevækkende alvor og generøs humor, i kampen for at holde op med at være bange og blive et menneske ude i verden.
ANMELDELSER:
"Den ambitiøst sprogbevidste forfatter vibrerer og glimter."
★★★★ Berlingske
"Kjersti Annesdatter Skomsvolds fremragende roman er en ny triumf for norsk autofiktion."
♥♥♥♥♥ Politiken