Debatbog af Lena Sundström
Hvordan kan det land, som har været forbundet med tolerance og frisind, forvandle sig til en nation, som er gledet fra gæstfrihed til fremmedfrygt, fra tillid til mistillid? Kan det samme ske for svenskerne?
Den svenske journalist Lena Sundström sagde sit job op, pakkede sin kuffert og flyttede til Nørrebro for at undersøge, hvad det er, der foregår i Danmark. I Verdens lykkeligste folk følger vi med over sundet til Danmark. Vi møder halalhippier og landsforrædere, er med til grillaften hos medlemmer af Dansk Folkeparti, går på sprogskole med indvandrere og møder roligans og danskere på gaden.
Følg med på en rejse til Danmark og se danskerne i Lena Sundströms kærlige og kritiske spejl. Mød verdens lykkeligste folk.
Oversat til dansk af François-Eric Grodin.
ANMELDELSER:
"Hvis denne bog ikke kan vække danskerne, er der ingenting, der kan."
Suzanne Brøgger